OM GLAS

Generelt

Glas er et fascinerende materiale. Det kan ved hjælp af høj varme smelte sammen og danne nye strukturer.

Glasset er hårdt, men skrøbeligt og kan gå i stykker, hvis det tabes på for eksempel et hårdt gulv. Jeg erstatter ikke smykker, der er gået i stykker, men skulle ophænget falde af, vil vi gerne være behjælpelige med at finde en løsning, enten ved at jeg monterer det igen, eller jeg anbefaler en lim, man selv kan forsøge sig med. Kontakt mig, hvis der er behov for det.

Smykkeglas

Smykkeglas er glas, hvorpå der er i et vakuumrum er sprøjtet op til 40-50 mikrotynde lag af metallisk film, hvilket gør smykkeglas til en af de dyreste glasarter til brug i glasovn.

Derfor bruges det oftest til små genstande, såsom smykker.

Smykkeglasoverfladen er udviklet af rumfartsindustrien til brug i specielle, lysbrydende filtre.

Belægningen giver glasset de flerfarvede, reflekterende egenskaber, som beriger produktet med et fantastisk farvespil. Farverne ændres afhængig af synsvinklen.

Det findes i utallige smukke kulører, kolde og varme farver, men altid med det smukke farvespil. Farverne i smykkeglasset påvirker hinanden, så de kan ændres under brændingen.

Unikke smykker

Hvert af mine produkter er håndlavet og unikt. Seriefremstilling findes ikke.

Kopiering af produkterne må ikke foretages.





Egdø Glas & Design



Egdø Glas & Design har specialiseret sig i håndlavede glasprodukter, især mindre ting som figurer og smykker.

Alt er håndlavet på eget værksted.



Page Title
Egdø Glas & Design
på Facebook











Siden er opdateret 03.03.2024